Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Præsentation

Plejecenter Østervang ligger i Klovborg by ca. 6 km øst for Nørre Snede. Centret ligger i udkanten af byen, lige op til skov og mark. I haven er der rig mulighed for at få frisk luft, nyde blomster, buske og gamle træer. Du kan gå/køre på handicapvenlige stier. I sommermånederne kan der i godt vejr altid findes læ på en af de dejlige fælles terrasser.

På Østervang arbejder vi efter leve-bomiljøtanken. 
Det vil sige, at tanken om et hjem kombineres med et fællesskab, der rummer den omsorg og pleje, som du som beboer har behov for. Vi håber derfor, at du må opleve en stemning af hjemlighed hos os.

Vi synes det er vigtigt, at du i din hverdag oplever meningsfyldte aktiviteter, og at aktiviteterne passer til dine evner og interesser.

Vi ønsker, at du i dit møde med vores personale vil opleve den gode omsorg og en sundhedsfremmende tilgang til opgaverne.
Vores hjælp gives i samarbejde med dig, hvor du er den, der må fortælle os, hvilke behov du har. Hvis du ikke har mulighed derfor, vil personalet på faglig og medmenneskelig vis sikre, at dine behov bliver opfyldt.

Du får tilknyttet en kontaktperson, der sammen med dig skal være med til at skabe sammenhæng og tryghed i din hverdag. Målet med personalets hjælp og indsats er at forebygge eller begrænse følgerne af din sygdom, handicap eller det at blive ældre.
Det er vores ønske, at vores personales indsats vil have en positiv indflydelse på din evne og mulighed for at fungere i hverdagen.

 

Østervang
Storegade 2  -  8765 Klovborg
Tlf. 9960 5800  -  oestervang@ikast-brande.dk